Chelsea-angriberen Nicolas Anelka kommer aldrig til at spille for det franske landshold igen.
Sådan lyder det fra den aftrådte præsident for det franske fodboldforbund, Jean-Pierre Escalettes, efter Anelka blev sendt hjem fra VM i Sydafrika før tid.
Efter at være blevet skiftet ud i pausen af Frankrigs 0-2-nederlag til Sydafrika røg Anelka i skænderi med den franske landstræner, Raymond Domenech. Og så røg Anelka hjem til Frankrig.
- Hverken jeg selv, min efterfølger eller den fremtidige træner vil glemme, hvad der skete, og alle vil sikre sig, at han aldrig spiller for Frankrig igen, siger Jean-Pierre Escalettes.
Hjemsendelsen af Anelka førte til, at de franske landsholdsspillere boykottede den efterfølgende træning i Sydafrika.
Frankrig røg ud af VM efter det indledende gruppespil, hvilket har betydet, at Escalettes og Domenech skulle stå skoleret for kulturudvalget i landets parlament.
Den tidligere Bordeaux-træner Laurent Blanc skal som ny landstræner forsøge at samle stumperne efter Frankrigs skandaløse VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker