Nicolas Anelkas karriere på det franske landshold er reelt forbi.
Tirsdag modtog den 31-årige Chelsea-angriber en karantænedom på hele 18 spilledage af det franske fodboldforbund, efter at Anelka i pausen af VM-kampen mellem Frankrig og Mexico svinede daværende træner Raymond Domenech til foran resten af holdet.
Umiddelbart efter VM sagde præsidenten for det franske fodboldforbund, Jean-Pierre Escalettes, at han ville gøre alt, hvad der stod i hans magt, for at sikre, at Anelkas landsholdskarriere var forbi.
- Hverken jeg selv, min efterfølger eller den fremtidige træner vil glemme, hvad der skete, og alle vil sikre sig, at han aldrig spiller for Frankrig igen, sagde Jean-Pierre Escalettes.
Også den franske landsholdsanfører, Patrice Evra, har fået en lang straf. Han må ikke være med i det franske landsholds næste fem kampe, fordi han førte an i en træningsboykot efter Anelkas hjemsendelse.
Viceanfører Franck Ribery er tildelt en karantæne på tre spilledage, mens Lyons Jeremy Toulalan har fået en enkelt karantænedag.
Raymond Domenechs efterfølger som fransk landstræner, Laurent Blanc, valgte i sidste uges træningskamp mod Norge at statuere et eksempel oven på den franske VM-skandale. Han så her bort fra samtlige spillere fra Frankrigs VM-trup.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker