Nicolas Anelka deltager ikke i den franske VM-træning lørdag. En talsmand for holdet afviser at fortælle om hvorfor, men det sker efter en historie i lørdagens udgave af L'Equipe, der har fået forbundet til at true med at smide Chelsea-angriberen hjem fra VM.
Avisen skriver, at Anelka blev udskiftet i pausen af Frankrigs kamp mod Mexico, fordi han sagde til træner Raymond Domenech "rend mig, din beskidte søn af en luder", da Domenech kritiserede Anelkas indsats i kampen, som endte med et fransk nederlag på 0-2.
Og historien fik prompte forbundet til at reagere.
- Hvis de ord er blevet brugt, så har han intet at gøre her, siger vicepræsidenten i det franske fodboldforbund, Christian Teinturier til fransk radio.
Ud over nederlaget til Mexico har Frankrig spillet 0-0 mod Uruguay og har især haft problemer i det fremadrettede spil.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde