Nicolas Anelka scorede det afgørende mål, da Frankrig vandt med 1-0 i Irland og spillede sig nærmere en plads ved næste års VM i Sydafrika. Frankrig kan dog først endegyldigt sikre sig adgang til slutrunden, når holdet på onsdag får besøg af irerne i returmødet.
Frankrig pressede hårdt på efter pausen, og det var ganske fortjent, at Anelka 20 minutter før slutfløjt fik bolden over målstregen med et skud fra kanten af straffesparksfeltet. Lidt held skulle der dog også til, da hans skud ramte Irlands Sean St. Ledger på vej i mål.
Irerne var dog på ingen måde et let bytte i en jævnbyrdig affære, hvor Robbie Keane havde det mest nærgående forsøg før pausen. Også gæsternes Andre-Pierre Gignac var tæt på, men hans scoring i første halvleg blev korrekt annulleret som følge af offside.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker