Anelka synes på vej væk fra kinesisk fodbold
Den franske angriber Nicolas Anelka synes på vej væk fra sin kinesiske klub Shanghai Shenhua, hvor succesen er udeblevet efter skiftet fra Chelsea for et år siden.
- Diskussionerne er mellem klubben og spilleren. Jeg kender ikke til de specifikke detaljer, men indtil videre er vi ikke kommet frem til et slutresultat, siger klub-talsmanden Ma Yue ifølge AFP.
Kinesiske medier skriver, at 33-årige Anelka er villig til at se bort fra sin store løncheck for det kommende år, hvis klubben giver ham en fri transfer.
Franskmanden er allerede blevet rygtet til Queens Park Rangers, som kæmper for at beholde sin plads i Premier League.
Anelka er noteret for 69 landskampe og har blandt andet også spillet for klubber som Arsenal, Real Madrid og Manchester City.
Men en succes i Kina er han aldrig blevet. Shanghai Shenhua sluttede blot sæsonen som nier i den bedste kinesiske række, hvor 16 hold deltager. Anelka scorede kun tre gange.
En kæmpe skuffelse for den storsatsende klub, der i sommer fik tilgang af en anden tidligere angriber fra Chelsea i skikkelse af Didier Drogba.
Ivorianeren er ligeledes rygtet på vej væk fra den kinesiske klub.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet