Anfører binder sig også til Liverpool med ny aftale
Virgil van Dijk kan sandsynligvis løfte Premier League-trofæet i denne sæson. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Virgil van Dijk har få måneder før kontraktudløb underskrevet en ny toårig aftale med Premier Leagues tophold.
Liverpool-anfører Virgil van Dijk går i fodsporene på stjernen Mohamed Salah og forlænger sin kontrakt med den engelske storklub.
Det skriver Liverpool torsdag på sin hjemmeside.
Kontrakten løber i de kommende to sæsoner, og den er blevet underskrevet blot få måneder inden, at hans nu tidligere kontrakt stod til at udløbe.
Siden januar har den 33-årige forsvarsspiller frit kunnet forhandle med andre klubber, men hollænderen var ikke i tvivl om, at han helst ville blive på Anfield.
- Det har altid været Liverpool. Sådan var sagen. Det var altid i mit hoved, det var altid min plan, det var altid Liverpool. Der var ingen tvivl i mit hoved om, hvorvidt det her er stedet for mig og min familie.
- Jeg er en del af Liverpool. En kaldte mig for en adopteret scouser den anden dag, og det er jeg virkelig stolt af at høre, det giver mig en god følelse, siger Virgil van Dijk efter kontraktforlængelsen.
Han skiftede til klubben i januar 2018 og har spillet 314 kampe for klubben. Siden 2023 har han båret anførerbindet.
Van Dijk har været med til at vinde Premier League, Champions League, klub-VM, FA Cuppen og Liga Cuppen.
Potentielt kan han allerede på søndag føje et nyt engelsk mesterskab til samlingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker