Anfører blander sig i tysk sang-kontrovers
Foto: Kai Pfaffenbach/ Scanpix /Scanpix
Kai Pfaffenbach/ Scanpix /Scanpix
Den tyske Bundesliga i fodbold begynder først i weekenden, og måske derfor har der været behov for at tale om andet fodboldrelateret i løbet af sommeren.
Et af de varmeste emner er, hvorvidt alle tyske landsholdsspillere bør synge med på nationalsangen "Lied der Deutschen" inden en kamp.
Emnet er blevet heftigt diskuteret oven på sommerens EM, efter at spillere som Sami Khedira (tunesisk baggrund) og Lukas Podolski (polsk baggrund) ikke bevægede læberne til nationalsangen.
Nu blander anfører Philipp Lahm sig i debatten.
- Jeg synes, at det er en god ting at synge med på nationalsangen. Det er et ritual, som kan forstærke sammenholdet på et mandskab, siger Bayern München-profilen til Sport Bild Plus.
- Jeg mener dog, at alle har ret til at bestemme, om han vil synge med eller ej, og at det er en frivillig sag for den enkelte, siger forsvarsspilleren.
Landstræner Joachim Löw har allerede udtalt, at "nogle typer af kritik trætter mig", og at der ikke kommer et krav om, at alle spillere skal synge med på nationalsangen.
Khedira, der tørner ud for Real Madrid, har selv udtalt følgende i sagen:
- Det er et fint tegn, når en landsholdsspiller synger nationalmelodien, men det gør ham ikke til en god tysker. En god tysker er man, når man taler godt tysk og lever efter landets værdier. Og det er tilfældet hos os alle.
Den serbiske landstræner, Sinisa Mihajlovic, er af en anden holdning. Tidligere på sommeren smed han den talentfulde Fiorentina-spiller Adem Ljajic af landsholdet, fordi han ikke sang med på den serbiske nationalhymne før en venskabskamp
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie