Anfører efter sejr over Slovenien: Vi viser hvad vi kan
Danmark vandt onsdag aften 28-22 over Slovenien i den første kvalifikationskamp til næste års EM i Frankrig. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
Stine Jørgensen og det danske håndboldlandshold åbnede EM-kvalifikationen med 28-22-sejr over Slovenien.
De danske håndboldkvinder vandt onsdag aften for første gang i ni måneder, da Slovenien i Farum blev besejret i den første kamp i EM-kvalifikationen.
Før 28-22-sejren over Slovenien var det blevet til seks nederlag i træk.
Landsholdets anfører, Stine Jørgensen, glæder sig over onsdagens præstation.
- Vi fik vist, hvad vi kan. Man er altid lidt spændt på, hvor god man er, når man ikke har været sammen i lang tid, og vi har trods alt kun haft to træninger, siden vi blev samlet i mandags.
- Det tager altid lidt tid at finde ind i rytmen. Specielt i det aggressive forsvar, vi gerne vil spille, fordi det er anderledes, end det vi typisk spiller i klubberne. Men det lykkedes vi med i dag, siger Odense-spilleren efter onsdagens sejr.
Netop forsvaret har i tidligere kampe vist sig at være en udfordring for danskerne.
- Vi har efterhånden fundet ud af, hvor langt fremme vi skal stå i forsvaret, siger den 27-årige anfører.
Danskerne kom godt fra start i onsdagens kamp, og Stine Jørgensen kunne midt i anden halvleg bringe danskerne foran 10-4.
Den store føring blev dog indhentet af slovenerne, så Danmark ved pausen kun var foran med et enkelt mål.
- Vi skulle lige finde balancen, fordi det tempo, vi lagde ud med, var nok lidt for hårdt. Det kan man ikke holde i hele kampen, men vi kom godt tilbage efter pausen, siger Stine Jørgensen.
Kathrine Heindahl blev med otte mål dansk topscorer mod Slovenien.
I den anden kamp i EM-kvalifikationsgruppen tog Tjekkiet imod Island på hjemmebane. Kampen endte med en sejr til tjekkerne på 30-23.
Tjekkerne indtager sammen med Danmark de to øverste pladser i gruppen, der giver direkte adgang til næste års slutrunde i Frankrig.
Søndag venter næste kamp i kvalifikationsturneringen til EM, når danskerne på udebane møder Island.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned