Hjalte Nørregaard mener, at FC Københavns 3-0-sejr over Sparta Prag og kvalifikationen til Europa Leagues 1/16-finaler langt henad vejen skyldes, at spillerne er rykket sammen efter et efterår, der har budt på flere kriser - både på banen, men også med et underskud i FC København på en kvart milliard kroner.
- Når det blæser rundt om klubben, så rykker vi spillere tættere sammen. Vi har sagt til hinanden, at vi bare skal køre på, så ingen kan pille ved vores indsatser. Sejre giver selvtillid, så det er bare fortsat, fastslår Hjalte Nørregaard.
- Det er endt som et rigtig flot efterår trods de nedture, vi har haft. Det har været turbulent uden for banen, men vi er rykket sammen inde på banen og har leveret stærke præstationer.
Han fortæller, at københavnerne hele tiden har troet på det videre avancement fra Europa League, hvor holdet ud over Sparta Prag har mødt PSV Eindhoven og Cluj.
- Det har været målet lige siden, vi så gruppen. Det er dejligt at have to kampe at se frem til i februar. Det betyder meget, at vi har det at glæde os til i den sure vintertræning, forklarer Nørregaard, der også er stolt over den flotte sejr i Tjekkiets hovedstad:
- Vi gør det overbevisende. Vi holder dem på et minimum af chancer og kommer selv frem til mange.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned