Anfører savnede tålmodighed mod slovensk betonforsvar
Simon Kjær og resten af det danske landshold har syv point efter fire EM-kvalifikationskampe. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix
Simon Kjær så plads til forbedring i det danske pasningsspil i 1-1-kampen mod Slovenien.
Det danske fodboldlandshold er fortsat på jagt efter det niveau, holdet havde for et år eller to siden.
Det erkender anfører Simon Kjær efter 1-1 mod Slovenien i EM-kvalifikationen mandag aften. Ikke et katastrofalt resultat, men spillemæssigt er der plads til forbedring, fastslår Kjær i et interview med TV 2.
- Vi har masser af kvalitet, men vi er i gang med at finde os selv igen og finde tilbage til den måde, vi skal spille på.
- Jeg tror aldrig, vi har haft så meget kvalitet med bolden i den tid, jeg har spillet på landsholdet. Det skal vi se at få udnyttet, siger Simon Kjær.
Selv om holdet spillede sig frem til et par store muligheder undervejs, kneb det ofte med at blive farlig mod det talstærke slovenske forsvar.
- Vi havde visse perioder, hvor vi skulle have mere tålmodighed. De (Slovenien, red.) stod med 11 mand på egen banehalvdel, og det vidste vi godt. Men det er bare ikke så simpelt at spille sig igennem.
- Der var gode og mindre gode perioder undervejs, men jeg synes, vi stod okay på banen i dag (mandag, red.), siger Simon Kjær.
Rasmus Højlund scorede det enlige danske mål, da han udlignede til 1-1 kort før pausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker