Anfører skal stoppes

Foto: Polfoto/Koustrup Kenneth Lysbjerg

Når NFH onsdag aften møder årets første modstander skal der sættes ind overfor flere landsholdsspillere.

Offentliggjort Sidst opdateret

NFH’erne har mange Odense-spillere, som de skal holde øje med, når de i aften spiller årets første ligakamp i Odense Idrætshal.

Eksempelvis landsholdsanfører Stine Jørgensen. Hun scorede 13 mål, da NFH overraskende vandt sæsonens første opgør mod fynboerne med 28-27. Kathrine Heindahl skal også holdes i kort snor. Hun manifesterede sig under VM som Danmarks bedste stregspiller.

Og så er der playmakeren Mie Højlund. Det 20-årige stortalent, der i de to seneste sæsoner er blevet kåret til “Årets spiller” i ligaen, er ren dynamit.

Odense HC ligger på fjerdepladsen med to point mere end NFH på femtepladsen.

Lidt over 2.300 tilskuere vil gøre alt for at hyle NFH-spillerne ud af den, når dommerparret fløjter op i Odense klokken 18.30. Radio SydhavsØerne sender live fra opgøret.

Læs mere om Odense HC i artiklen "Odense HC’s pengestærke ejerkreds satser på at bygge boliger" i onsdagens Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed