Anføreren for Brøndbys fodboldkvinder skifter til Norge
Theresa Nielsen (th.) forlader Brøndby til fordel for Vålerenga. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Efter otte år i Brøndby skifter Theresa Nielsen, der har spillet 102 A-landskampe, til Vålerenga.
Brøndbys kvindehold i fodbold mister en af sine mest markante spillere.
Anfører Theresa Nielsen forlader klubben og skifter til Vålerenga, meddeler den norske klub på sin hjemmeside.
- Theresa er en meget rutineret forsvarsspiller, der har en masse international erfaring.
- Med landskampe for Danmark og Champions League-kampe for Brøndby kommer hun til at blive en vigtig brik for os i 2017, siger Egil Ødegaard, sportslig administrator for Vålerengas kvindehold.
30-årige Theresa Nielsen har siden debuten i 2008 spillet 102 A-landskampe for Danmark.
Hun ser frem til at prøve kræfter med en anden liga end den danske.
I Vålerenga vil hun kunne hellige sig fodbolden i stedet for at have et civilt arbejde på fuld tid.
- Efter otte år i Brøndby er det nu tid til at hive pløkkerne op og prøve nye græsbaner af. Jeg har lavet en aftale med en norsk klub.
- Jeg ser det som en rigtig god chance for mig. Jeg kan få lov til kun at koncentrere mig om at spille fodbold.
- Jeg tror ikke, jeg er færdig med at udvikle mig - og det får jeg muligheden for at bevise nu, skriver Theresa Nielsen på sin Facebook-profil.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker