Anføreren forlader Sydhavsøerne
Foto: Claus Hansen.
Claus Hansen.
Danni Jørgensen vender formentlig tilbage til Ajax.
Han har været med i både op- og nedture for Team Sydhavsøerne, men efter den sidste turneringskamp på lørdag mod HØJ og pokalkampen mod Nordsjælland onsdag 4. maj er det slut.
Danni Jørgensen har taget en svær beslutning om at stoppe i Team Sydhavsøerne efter fire sæsoner.
- Ja, det lakker mod enden, bekræfter anføreren og uddyber sin beslutning.
- Det har ikke været noget nemt valg, for jeg har været sindssyg glad for at være i klubben, og har stadig stor lyst til at spille og træne. Men der er kommet andre prioriteter ind i mit liv, som omvendt har gjort beslutningen lettere at træffe, siger Danni Jørgensen, der i august blev far til en lille pige, og hun har hjulpet beslutningen på vej.
- De dage hvor vi træner i Maribo (to dage om ugen, red.), ser jeg slet ikke i min datter, og det er svært at leve med - og forsvare at bruge al den tid på landevejen i stedet for at være sammen med hende, uddyber Danni Jørgensen.
Den nu snart tidligere anfører har dog ingen planer om at stoppe med håndbolden, selvom han forlader Team Sydhavsøerne.
-Lysten er der stadig, og jeg fortsætter på et eller andet niveau. Om det bliver 1. eller 2. division er ikke så afgørende. Jeg kan da godt se mig selv i min tidligere klub Ajax, selvom de skulle rykke ud. Jeg bor ti minutters kørsel fra Bavnehøj Arena, så det vil passe rigtig godt, siger Danni Jørgensen.
Danni Jørgensens afgang efterlader et gabende hul på højre fløj hos Team Sydhavsøerne, da substitutten Sebastian Kanstrup også har meldt sin afgang efter denne sæson.
- Vi har kendt til Dannis beslutning et stykke tid. Vi har navne på blokken og forespørgsler ude, og får også besøg af et muligt emne til træningen i aften, siger sportschef Morten Juul, der heller ikke udelukker, at den nuværende højreback Magnus Andersen kan omskoles til fløj-spiller.
Læs mere om beslutningen i tirsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker