Der er ingen undskyldninger for det attentat, der i fredags ramte en bus med fodboldspillere og -ledere fra Togo forud for årets Africa Cup og Nations. Værtslandet Angola var således advaret mod at afvikle kampe i Cabinda-regionen.
Det slår manden, der står med ansvaret for sommerens VM i Sydafrika, Danny Jordaan, fast. Han stod i 2006 i spidsen for en teknisk delegation, der på vegne af det afrikanske fodboldforbund skulle vurdere Angola som værtsland for turneringen.
- Hvor længe har man kendt til, at der er en separatistbevægelse i Angola? I mange år. Hvad er risikoen for et terroranslag? Det var kendt. Det er et ansvar for værtslandet at forholde sig til disse problemer, siger Danny Jordaan til AFP.
Han understreger, at den rapport, han var med til at lave i 2006, pegede på alle disse risikofaktorer. Samtidig beder han om, at man ikke drager sammenligninger mellem sagen i Angola og det kommende VM.
- Vær venlige at dømme os retfærdigt. Vi skal dømmes på realiteter ikke på fordomme. Vi har arrangeret 147 store internationale begivenheder siden 1994, og vi har ikke haft nogle problemer, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde