Angriber spiller første Dortmund-kamp efter kræftforløb
Sebastien Haller spillede tirsdag sin første træningskamp for Dortmund efter et halvt års kræftbehandling.
På papiret var det blot en ubetydelig træningskamp. Men for angriberen Sebastian Haller var Dortmunds møde med Düsseldorf tirsdag eftermiddag lidt af en milepæl.
Kampen i Marbella var nemlig angriberens første for Dortmund, efter at han tilbragte efteråret i behandling for testikelkræft.
Haller blev sendt på banen i 74. minut, da Dortmund førte 2-1. Kampen sluttede 5-1, og Haller misbrugte ifølge fodboldmagasinet Kicker en chance for at gøre sejren endnu større.
Den franskfødte ivorianer blev sidste sommer hentet fra Ajax til Dortmund, hvor han var udset til at afløse målmaskinen Erling Haaland.
Få dage efter sin tiltrædelse i klubben fik han konstateret kræft, som viste sig at være ondartet.
Han har siden været igennem to operationer og fire runder kemoterapi. Først i januar var han i stand til at deltage i fællestræningen med sine holdkammerater.
Nu forsøger Haller at spille sig i kampform, inden Bundesligaen bliver genoptaget efter VM- og vinterpausen 22. januar.
- Man mærker nu, at alt arbejdet det sidste halve år har været det værd, sagde Haller mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned