Anholdt i norsk matchfixing-sag er spiller
Norsk politi har onsdag aften anholdt og sigtet en spiller fra fodboldklubben Follo i forbindelse med den store matchfixing-sag, som har kørt siden søndag.
Det er det norske fodboldforbund, der efter anholdelsen bekræfter, der er tale om en fodboldspiller.
- Det er selvsagt en markant og alvorlig udvikling i sagen, siger generalsekretær Kjetil Siem.
Spilleren er fra 1988 og bosat i Oslo, og politiet har sigtet ham for hæleri. Manden nægter sig skyldig.
- Derudover er flere personer afhørt som vidner. Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet ikke at komme med flere oplysninger i aften, siger sektionschef for finans- og miljøkriminalitet i Oslo, Gro Smogeli, til NRK.
Søndag aflyste norsk politi en kamp mellem to klubber i den næstbedste fodboldrække, samtidig med at de oplyste, de havde mistanke om aftalt spil i en allerede afviklet kamp mellem Østsiden og Follo i den tredjebedste række.
Siden sagen om matchfixing kom frem søndag har det norske fodboldforbund modtaget flere tips om aftalt spil i norsk fodbold.
Norsk politi udelukker ikke, at der kan komme flere anholdelser.
I forbindelse med sagen har den norske fodboldspiller Claus Lundekvam udtalt, at forskellige former for spil på egne kampe i engelske fodbold var normalt i slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne, da han spillede for Southampton.
De påstande undersøger Fifa nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker