Anja Andersen har set meget gennem et langt liv i håndbold, hvor hun har vundet alt, hvad der er værd at vinde både som spiller og træner.
Men selv om man har prøvet meget selv, kan man godt blive imponeret af andre, og det er Anja Andersen af AG Københavns herrehold.
De danske mestre vandt tirsdag aften 36-25 på hjemmebane over Viborg HK, hvor Anja Andersen er udviklingstræner.
- En fantastisk trup i fantastiske rammer, siger Anja Andersen til Ekstra Bladet om AG København og kampen i herrernes håndboldliga, der havde samlet over 5000 tilskuere i Brøndby.
- Det er meget positivt for dansk håndbold, at der er kommet så stærkt et hold. I det hele taget kan jeg allerede efter tre spillerunder se, at ligaen er meget stærk, siger hun.
Mens AG København har tre sejre i lige så mange ligakampe, er Viborg fortsat uden point.
- Vi fik øvet nogle ting mod et fantastisk hold. Noget gik godt, men det gjorde returløbet absolut ikke. AG Københavns alt for mange kontramål var hovedårsagen til sæsonens største nederlag, vurderer Anja Andersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker