Set udefra var Anja Andersens otte år som træner og en nærmest enevældig leder i Slagelse Dream Team en kæmpe succes. Den tidligere landsholdsspiller formåede på kort tid at forvandle et 2. divisionshold til trefoldige Champions League-mestre.
Men en ny bog, der kommer på gaden på lørdag, fortæller også en anden historie om Anja Andersens lederevner og forholdene i klubben. Bogen er skrevet af sportsjournalist Dan Philipsen.
I "En dronning kom til byen" fortæller flere spillere og ledere, der har været i klubben, hvordan Andersen til tider var hård og ydmygende. Det oplevede blandt andre fløjspilleren Stina Madsen på egen krop. Hun fortæller i bogen, hvordan hun fra at have et tæt forhold til træneren pludselig blev svinet til under både kamp og træning i en grad, så hun lod sig sygemelde og forlod klubben.
- Det kan godt være, at Slagelse vandt Champions League, men det havde store menneskelige omkostninger. I dag er der stadig mange unge spillere, ældre spillere og ledere, som tænker: Hold kæft en tid. Hun havde en enorm autoritet. Anja Andersens ord var lov, siger tidligere talentudviklingschef Martin Christiansen til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Anja Andersen har ikke ønsket at medvirke i bogen, og ingen i hendes nuværende klub FCK Håndbold har lyst til at kommentere dens indhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker