Anja Andersens tropper fra FCK Håndbold er inde i en - for dem - resultatmæssig krise for tiden.
Efter at have vundet sæsonens 13 første kampe i kvindernes Guldbageren Liga har FCK med fredagens 29-36-nederlag på udebane til Viborg HK tabt to ligakampe i træk.
FCK'erne, som i weekenden på hjemmebane tabte til Randers HK, var i fredagens opgør bagud 12-15 ved pausen, og selvom københavnerne fik lukket hullet lidt i løbet af anden halvleg, truede de aldrig for alvor værterne.
Til sidst faldt FCK'erne helt fra hinanden, mens Viborg udbyggede føringen. Anja Andersens tidligere stjernespiller fra Slagelse-dagene, Bojana Popovic, blev topscorer for viborgenserne med ni mål.
Anja Andersen kan dog trøste sig med, at FCK, der havde Linn-Kristin Riegelhuth som topscorer med otte scoringer, fortsat fører ligaen med fire point ned til netop Viborg HK. Randers HK på tredjepladsen har fem point op til FCK.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie