Ankelskade holder Delaney ude resten af året
Thomas Delaney blev skadet under EM-kvalifikationskampen på Aviva Stadium i Dublin mandag den 18. november 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
En ledbåndsskade i højre ankel holder Thomas Delaney ude frem til januar, forventer hans klub.
Fodboldlandsholdets Thomas Delaney har beskadiget et ledbånd i højre ankel og forventes ude frem til januar.
Det meddeler hans klub, Borussia Dortmund, på Twitter.
Den ønsker midtbanespilleren en hurtig genkomst.
Thomas Delaney udgik tidligt i kampen, da Danmark forleden kvalificerede sig til EM via 1-1 ude mod Irland.
Midtbanespilleren vred om, og efter et par minutter på sidelinjen stod det klart, at han ikke kunne fortsætte. I stedet kom Pierre-Emile Højbjerg ind i maskinrummet efter 13 minutter.
Skaden kommer på et tidspunkt, hvor danskeren var røget lidt ud i kulden i sin tyske klub.
Således havde han op til Danmarks to afsluttende EM-kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland siddet på bænken i fire Dortmund-kampe i træk.
Dermed er den 28-årige dansker noteret for ni optrædener for Dortmund i denne sæson, heraf de seks i Bundesligaen og tre i Champions League.
I den seneste sæson spillede han 38 kampe i alt for Dortmund.
Dengang sluttede Dortmund på andenpladsen i Bundesligaen. I denne sæson ligger holdet blot nummer seks efter 11 kampe.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker