Danske Casper Ankergren sprællede forgæves i målet, da fodboldklubben Leeds onsdag aften blev sendt ud af den engelske FA Cup med 1-3 mod favoritterne fra Tottenham.
Det første opgør på Tottenhams hjemmebane endte 2-2, og dermed skulle Leeds fra den tredjebedste engelske række møde Premier League-klubben på eget græs hjemme på Elland Road.
Tottenhams topscorer, Jermain Defoe bragte gæsterne foran 1-0 med en halvkikset afslutning, mens Luciano Becchio udlignede for Leeds kort før pausen.
I anden halvleg holdt Leeds stand, indtil Defoe efter 73 minutter slog til igen. Mod slutningen af kampen satsede Leeds hele butikken for en udligning. Det gav huller bagude, og gav Defoe mulighed for at lave hattrick i overtiden.
Ankergren og Leeds har tidligere i turneringen sendt mægtige Manchester United ud af FA Cuppen med en 1-0 sejr på Old Trafford.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet