Ankersen: Jeg er klar til mere ansvar på landsholdet
Red Bull Salzburg-danskeren vil forsøge at bide sig fast som landstræner Morten Olsens foretrukne højre back.
Forsvarsspilleren Peter Ankersen har det seneste års tid kæmpet med Lars Jacobsen om pladsen som højre back på det danske landshold.
Den 23-årige spiller fra Red Bull Salzburg har på grund af Jacobsens skadesafbud gode chancer for at få startpladsen i onsdagens testkamp mod Tyrkiet og den endnu vigtigere EM-kvalifikationsåbner mod Armenien på søndag.
- Det kunne godt se sådan ud. Men Morten Olsen har mange tanker, og jeg ved ikke, hvad han vælger, men som det ser ud lige nu, så ligger det lidt til højrebenet.
- Det er klart, at jeg håber at få chancen mod Tyrkiet og bevise, at jeg skal have en mere fast rolle og forhåbentlig spille på søndag, siger Peter Ankersen, der er noteret for seks landskampe.
Debuten fik han i august sidste år, da Danmark tabte 2-3 til Polen i en testkamp i Gdansk.
- Nu har jeg været med i over et års tid, så jeg føler ikke, at jeg kan være mere klar, end jeg er nu til at tage mere ansvar og få en mere fast rolle på holdet, siger Peter Ankersen.
Den eneste anden højre back i den aktuelle landsholdstrup er Evian-spilleren Daniel Wass, der er med igen for første gang i mange måneder. Wass bliver i sin franske klub brugt på midtbanen, men på landsholdet er han udtaget som højre back.
Onsdagens testkamp mod Tyrkiet begynder klokken 20.00 i Odense.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde