Anklage: Forbund tog penge for at nedsætte dopingstraf
Dopingdømte kenyanske løbere hævder, at forbundschef krævede bestikkelse i forbindelse med deres dopingsager.
Den dopingdømte kenyanske løber Francisca Koki siger, at hun og ligeledes dopingdømte Joyce Zakari blev bedt om at betale 42.000 euro (mere end 300.000 kroner) i bestikkelse til direktøren i Det Kenyanske Atletikforbund, Isaac Mwangi, for at hjælpe deres sag.
Det skriver AFP.
De to atleter blev mødt med atletikchefens krav en måned før udmålingen af deres karantæne.
- Vi blev begge bedt om at betale 2,5 millioner shillings (21.000 euro) af Isaac Mwangi, siger Francisca Koki til AFP.
- Vi havde ikke råd til at betale så mange penge, siger hun.
Isaac Mwangi medgiver, at han har talt med de to atleter, men afviser at have forlangt bestikkelse. Han kalder beskyldningerne "falske" og "langt ude".
Efter de to atleter ikke kunne betale, faldt dopingstraffen. Den lød på fire års karantæne for brug af det forbudte stof furosemide, der blandt andet kan bruges til at sløre andre stoffer.
- Vi fortæller om sagen, fordi vi mener, at mange andre atleter har stået over for samme dilemma, siger Koki.
Mere end 40 kenyanske atleter er idømt dopingkarantæne i løbet af de seneste to år.
Andre løbere har hævdet, at de er blevet bedt om penge mod at få straffen forkortet, skriver AFP, og en tysk tv-station har hævdet, at atletikofficials har taget penge for at nedsætte dopingstraf eller skjule forseelsen.
I december suspenderede Det Internationale Atletikforbund (IAAF) tre kenyanske topofficials for mistanke om at skjule dopingsager og indblanding i korruption.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker