Anklage om coronafusk får Werder-træner til at sige op
Markus Anfang blev i juni ansat som cheftræner for Werder Bremen. (Arkivfoto) Foto: Carmen Jaspersen/Reuters
Carmen Jaspersen/Reuters
Werder Bremens cheftræner og assistent har sagt op, efter at førstnævnte er blevet anklaget for coronasnyd.
Nedrykkeren Werder Bremen tager lørdag imod mednedrykkerne fra Schalke 04 i 2. Bundesliga. Men hjemmeholdet står pludselig uden cheftræner.
Klubben meddeler på sin hjemmeside, at træner Markus Anfang og hans assistent Florian Junge har sagt op med øjeblikkelig virkning.
Anfang er i medierne blevet beskyldt for at have forfalsket et coronavaccinationscertifikat, og det får ham nu til at sige op.
- På grund af den ekstreme uro, som har ramt klubben, holdet, min familie og mig selv, har jeg besluttet at trække mig som cheftræner for Werder Bremen med det samme, siger han til klubbens hjemmeside.
- Jeg bad klubben om at ophæve min kontrakt, hvilket den har gjort. Jeg ønsker Werder alt succes i verden både i dagens kamp mod Schalke og i fremtiden.
De tyske myndigheder undersøger anklagen mod 47-årige Anfang, som tidligere har afvist anklagen og hævder, at han som de fleste andre er vaccineret.
Assistenttræneren Danjiel Zenkovic kommer til at stå i spidsen for holdet lørdag og får U19-træner Christian Brand som sin assistent til kampen.
Anfang blev ansat som cheftræner i juni i år.
Werder Bremen ligger nummer otte i 2. Bundesliga og har seks point op til en direkte oprykningsplads.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker