Anti Doping Danmark får ny direktør fra 1. februar
Lisbeth Jessen afløser Michael Ask (billedet) som direktør i Anti Doping Danmark. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Lisbeth Jessen, der har en fortid i politiet, afløser Michael Ask som direktør for Anti Doping Danmark.
Anti Doping Danmark har fundet den permanente afløser for Michael Ask, der stoppede som direktør i november.
Fra 1. februar 2022 træder Lisbeth Jessen ind i direktørrollen, oplyser Anti Doping Danmark (ADD) i en pressemeddelelse.
Hun har siden 2016 været direktør i Danner (organisation, der arbejde for at stoppe vold mod kvinder, red.) og har desuden mange års erfaring fra politiet med vægt på blandt andet efterforskning og forebyggelse af kriminalitet.
- Organisationen arbejder strategisk i en udviklingsorienteret retning, jeg ikke bare kan se mig selv i, men også ser frem til at kunne understøtte med de erfaringer, jeg har - især i forhold til at etablere samarbejde og partnerskaber på tværs af offentlige, private og civilsamfundsorganisationer samt i det politiske landskab, siger Lisbeth Jessen.
Hun ser frem til at gå ind i arbejdet med de vidt forskellige målgrupper, ADD arbejder med, hvoraf nogle af dem har det til fælles, at presset kan blive så stort, at de søger løsninger, der hører til i idrættens skyggesider.
- Vi skal selvfølgelig bekæmpe snyd og forbrydelse i idrætten, men vi skal i lige så høj grad forebygge og have blik for, hvad der skaber presset på idrætsaktive.
- Uanset om vi taler talentfulde eliteidrætsudøvere, der skal præstere på højeste niveau, eller helt almindelige unge, der mærker presset for at leve op til urealistiske kropsidealer, de har set på sociale medier, siger Jessen.
Kim Højgaard Ravn har været konstitueret direktør for Anti Doping Danmark, siden Michael Ask stoppede.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde