Antonsen kværner japaner og er i semifinalen i Hongkong
Anders Antonsen vandt igen i Hongkong. Den unge dansker kiksede sin første sætbold, men sikrede sig efterfølgende en 21-15-sejr i kvartfinalens første sæt. Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
/ritzau/Jens Dresling/arkiv
Den 20-årige dansker vandt i to sæt, og han er nu i semifinalen ved Super Series-turneringen Hong Kong Open.
Den danske badmintonspiller Anders Antonsen er i semifinalen ved Super Series-turneringen i Hongkong.
Det danske talent vandt sit opgør i kvartfinalen mod japanske Kazumasa Sakai i to sæt med cifrene 21-15, 21-13.
Japaneren var aldrig for alvor tæt på at true den 20-årige DM-vinder.
De to fulgtes ad den første halvdel af første sæt, inden Anders Antonsen langsomt begyndte at trække fra. Efter adskillige danske point i træk havde Antonsen sætbold ved stillingen 20-14.
Den unge dansker kiksede sin første sætbold, men sikrede sig efterfølgende en 21-15-sejr i kvartfinalens første sæt.
Andet sæt kom aldrig i fare, og Antonsen kunne roligt køre sejren hjem.
I semifinalen får danskeren hård modstand i skikkelse af den forsvarende olympiske mester Chen Long, som danske Viktor Axelsen overtog tronen fra ved dette års verdensmesterskab.
Chen Long slog i den forgangne weekend Viktor Axelsen på hjemmebane i finalen i China Open.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet