Antonsen opnår sin bedste placering på verdensrangliste
Anders Antonsen ligger nummer otte på den seneste verdensrangliste. Foto: Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Toshifumi Kitamura/Ritzau Scanpix
Gode resultater i den seneste måned har sendt Anders Antonsen op på verdensranglistens ottendeplads.
Den danske badmintonspiller Anders Antonsen opnåede karrierens hidtil bedste placering på verdensranglisten, da denne blev opdateret tirsdag.
Således ligger den 22-årige Antonsen nu på listens ottendeplads. Forinden lå han nummer ni, men han har nu sendt indoneseren Anthony Ginting ned på denne plads.
Med placeringen kan Antonsen gøre sig forhåbninger om at blive seedet til en plads i kvartfinalen, når der fra 19. til 25. august spilles VM i Basel.
Det er stærke resultater i den seneste måneds tid, der har sendt Antonsen op blandt verdens bedste.
Først vandt han guld ved European Games i Minsk, derpå nåede han finalen i den store Indonesia Open, og senest samlede han point ved at nå kvartfinalen i Japan Open.
Dermed er han godt på vej til at indfri et af sæsonens mål.
- Inden sæsonen var mit mål at slutte i top-10. Nu er jeg nummer 13, men jeg skal samle mange point for at tage det sidste step op, sagde Antonsen inden European Games for en måned siden.
Trods en periode med skader, allergi og astmaproblemer er Viktor Axelsen med en femteplads stadig bedste dansker på herrernes verdensrangliste.
Japaneren Kento Momota ligger komfortabelt på førstepladsen.
Hos kvinderne ligger Mia Blichfeldt nummer 13, hvilket også er hendes bedste placering i karrieren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned