Pladsen blev sikret efter et drama mod franske Lyon i Nicosia, der bød på forlænget spilletid, inden overraskelsen blev sikret i en konkurrence fra ellevemeterpletten. Apoel er samlet videre med 5-4.
De undertippede værter jagtede fra start overraskelsen og fik sat et godt tryk på de franske favoritter, der virkede langt fra storformen.
Allerede efter 10 minutter fik Apoel FC udlignet Lyons 1-0-føring fra det første opgør, da Gustavo Manduca løb til bageste stolpe og dirigerede en tværpasning i mål til 1-0.
Scoringen rystede Lyon-spillerne endnu mere, og det franske spil var uden idéer og tempo. Først efter en fjerdedel af kampen blev Apoel FC's keeper testet, da han måtte vippe et frispark over overliggeren.
Med den tidligere FC København-angriber Ailton Almeida som spydspids fik cyprioterne flere gange forsøgt sig med skud på mål.
Det lykkedes dog ikke at få bolden over målstregen flere gange i ordinær spilletid og dermed måtte de to mandskaber ud i forlænget spilletid - to gange et kvarter.
Selv om forlængelsen endte målløst, så bød den på flere åbne målchancer. Og så blev målscorer Gustavo Manduca udvist, da han i slutminutterne modtog sin anden advarsel.
Cyprioterne var dog bedst i straffesparkskonkurrencen ført an af målmand Chiotis, der viste storspil ved at være lige ved at redde spark nummer to og tre - og snuppede franskmændendes sidste to spark.
Ailton Almeida indledte straffesparkene i overlegen stil for Apoel og Lyons svenske Kim Kjällström scorede også sikkert på første spark inden gæsterne begyndte at vakle.
Det er første gang, at et hold fra Cypern er kommet så langt i Champions League. Der er lodtrækning til kvartfinalerne på fredag i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker