Appelinstans: Behandling af Spellerberg-sag er ugyldig
Bo Spellerbergs sag skal behandles på ny, efter at der er sket en procedurefejl. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Det er procedurefejl, at der ikke var en høring af Bo Spellerberg, inden han blev idømt karantæne.
Det sidste ord er endnu ikke sagt i sagen om KIF Kolding København-spilleren Bo Spellerberg.
Han blev for 11 dage siden idømt en spilledags karantæne af Dansk Håndbold Forbunds (DHF) disciplinærudvalg for et vredesudbrud mod dommerne i en ligakamp.
Men nu er Håndboldens Appelinstans kommet frem til, at den afgørelse, som Disciplinærinstansen for liga og 1. division traf, er ugyldig.
Det oplyses i en pressemeddelelse fra DHF:
- I afgørelsen har Håndboldens Appelinstans slået fast, at der er sket procedurefejl i sagen, blandt andet påpeger instansen, at der ikke er sket en høring af Bo Spellerberg i forhold til det ordvalg, der blev brugt efter kampen.
Nu vil Disciplinærinstansen igen behandle sagen.
Spellerbergs udbrud skete kort efter afslutningen på kampen mod Skjern. Her var Spellerberg så rasende efter det knebne nederlag, at han råbte "hvor er I elendige, mand" til dommerne.
Det fik DHF til at gå ind i sagen, efter at dommerne havde indberettet episoden.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde