Appelret stadfæster Robinhos dom for gruppevoldtægt
Robinho ses her i 2015, da han spillede for Guangzhou Evergrande i Kina. I oktober fik han ophævet sin kontrakt i Santos i hjemlandet efter pres fra klubbens sponsorer på grund af voldtægtssagen tilbage i 2013. (Arkivfoto). Foto: Toru Hanai/Reuters
Toru Hanai/Reuters
En appeldomstol i Milano fastholder dom på ni års fængsel til den 36-årige brasilianske fodboldspiller.
En appeldomstol i Milano har stadfæstet en fængselsdom til fodboldstjernen Robinho.
Domstolen opretholdt torsdag en dom på ni års fængsel til den nu 36-årige brasilianer for sammen med en ven at have deltaget i en voldtægt af en 22-årig albansk kvinde tilbage i 2013.
Det foregik på en natklub i den italienske storby på et tidspunkt, hvor Robinho spillede for storklubben AC Milan.
Robinho var med i en gruppe på seks personer, som oprindeligt var tiltalt. Sagerne mod fire af vennerne er blevet udsat.
Fodboldspilleren har hele til tiden fastholdt sin uskyld. Men sagen har forfulgt ham, efter at han i 2017 in absentia - uden at møde op - modtog en dom på ni års fængsel.
Så sent som i oktober blev Robinho tvunget til at forlade fodboldklubben Santos i hjemlandet på grund af pres fra klubbens sponsorer som følge af voldtægtssagen.
Den brasilianske tv-station Globo Sports har ifølge AFP vist tv-optagelser fra den italienske anklager, hvor Robinho udtaler sig om episoden på natklubben.
- Jeg griner, for jeg er ligeglad. Kvinden var meget fuld. Hun ved ikke, hvad der skete, siger Robinho på optagelserne.
Robinho har 90 dage til anke torsdagens dom.
Fodboldspilleren startede karrieren i Santos i 2002, inden han tre år senere skiftede til Real Madrid. Fra 2008 til 2010 var han i Manchester City, før turen gik videre til AC Milan i 2010.
Senere har han blandt andet spillet for Guangzhou Evergrande i Kina og tyrkiske Basaksehir. Robinho er noteret for 100 landskampe for Brasilien, hvor det er blevet til 28 mål.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker