Appelsag mod Blatter og Platini er sat til foråret
Sepp Blatter (på billedet) og Michel Platini blev frikendt i sagen om en mistænkelig pengeoverførsel i 2022. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
De tidligere fodboldbosser Sepp Blatter og Michel Platini skal i retten igen til marts næste år.
I marts 2025 begynder et nyt kapitel i den langvarige sag mod de tidligere fodboldledere Sepp Blatter og Michel Platini.
Her er appelsagen sat til at blive behandlet, oplyser Platinis advokat Dominic Nellen til det tyske nyhedsbureau dpa.
Sagen omhandler en mistænkelig pengeoverførsel fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til Platini på to millioner schweizerfranc - knap 16 millioner kroner efter den nuværende kurs - tilbage i 2011.
Dengang sad Platini i spidsen for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), mens Blatter var præsident Fifa.
Sagen medførte, at begge blev udelukket fra fodbold i 2015. Siden har den været genstand for mange års grundig efterforskning.
I sommeren 2022 blev Blatter og Platini imidlertid frikendt ved en schweizisk domstol, fordi det kunne betvivles, hvorvidt de var skyldige. Afgørelsen blev appelleret af den schweiziske statsanklager.
Blatter og Platini har forklaret, at pengene blev overført som betaling for konsulentydelser, som Platini var hyret til af Fifa.
Blatter er i dag 88 år, mens Platini er blevet 69 år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned