Arbejdshest overtager Götzes plads i finalen
Foto: Michael Dalder/ Scanpix /Scanpix
Michael Dalder/ Scanpix /Scanpix
Det bliver arbejdsomme Kevin Grosskreutz, der kommer til at overtage den plads, som supertalentet Mario Götze normalt indtager på Borussia Dortmunds mandskab, når de gul-sorte i aften møder Bayern München i Champions League-finalen.
Grosskreutz er blevet foretrukket på venstre fløj, mens målfarlige Marco Reus rykker ind som hængende angriber bag spydspidsen Robert Lewandowski.
Det stod allerede fredag klart, at midterforsvareren Mats Hummels er blevet klar efter sine ankelproblemer. Han danner Dortmunds midterforsvarsduo sammen med serbiske Neven Subotic.
Bayern-træner Jupp Heynckes har ikke haft skader at forholde sig til ud over Toni Kroos og Holger Badstuber, der har været ukampdygtige længe.
Der er blevet plads til såvel Arjen Robben som Franck Ribery i en bevægelig Bayern-offensiv, hvor Thomas Müller kommer til at bevæge sig i angriberen Mario Mandzukics skygge.
Borussia Dortmund: Roman Weidenfeller - Lukasz Piszczek, Neven Subotic, Mats Hummels, Marcel Schmelzer - Sven Bender, Ilkay Gündogan - Jakub Blaszczykowski, Marco Reus, Kevin Grosskreutz - Robert Lewandowski.
Bayern München: Manuel Neuer - Philipp Lahm, Jerome Boateng, Dante, David Alaba - Javi Martinez, Bastian Schweinsteiger - Arjen Robben, Thomas Müller, Franck Ribery - Mario Mandzukic.
Champions League-finalen på Wembley i London begynder klokken 20.45.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker