Arbejdssejr til Sydhavsøerne
Andreas Stryger scorede de sidste to mål i Team Sydhavsøernes 26-25-sejr mod SUS Nyborg. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
26-25-triumf på udebane mod et af bundholdene, SUS Nyborg.
Team Sydhavsøerne går på en mindre juleferie med to sejre på stribe i håndboldmændenes 1. division. Men det holdt hårdt lørdag eftermiddag i Nyborg, hvor fynboerne gav lollikkerne kamp til stregen.
Facit efter 60 spændende minutter blev 26-25 til Sydhavsøerne, som førte 17-16 ved halvlegspausen.
Som pausecifrene indikerer holdt begge forsvar juleudsalg i første halvleg, hvor Sydhavsøerne førte 14-10 efter 20 minutters spil. Men i halvlegens sidste minutter fik hjemmeholdet reduceret til 16-17.
SUS Nyborg åbnede anden halvleg med fire scoringer i streg, hvilket tvang Team Sydhavsøernes træner Jimmy Albrechtsen til at tage timeout. Han fik bremset nedturen. Men vi skulle helt frem til de døende minutter, inden gæsterne kom foran.
Andreas Stryger, der ikke spillede sin bedste kamp, scorede Sydhavsøernes sidste to mål. Han havde således en stor aktie i arbejdssejren. Topscorer med syv mål blev Frederik Nielsen.
Læs meget mere om Sydhavsøernes triumf i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub