Årets fodboldspiller: Eriksen kalder konkurrencen lige
I 2011 blev Christian Eriksen kåret til årets fodboldspiller i Danmark.
Sidste år vandt Daniel Agger prisen. I aften konkurrerer de to herrer med Andreas Cornelius og Jores Okore om prisen for 2013. Det sker ved Dansk Fodbold Award.
Christian Eriksen vil helst ikke på forhånd forholde sig til muligheden for at vinde igen.
- Prisen betyder utrolig meget, men jeg synes lige, at man skal vinde den, før man kan snakke om den.
- Alle de nominerede har haft et rigtigt godt år. Vi har hver især gjort det godt for vores respektive klubhold, så jeg tror, at det er meget lige mellem os, siger Tottenham-spilleren.
Eriksen spillede indtil sommeren for hollandske Ajax, før han skiftede til London-klubben. Cornelius skiftede i sommer fra FC København til Cardiff, men har stort set ikke spillet på grund af skader.
Det samme gælder for Okore, der i sommer skiftede FC Nordsjælland ud med Aston Villa. Agger er profil og viceanfører i Liverpool, mens han på landsholdet er anfører.
Det er befolkningen, som stemmer på vinderen. Det sker via sms eller hjemmesiden award.tv2.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker