Årets første sejr
Foto: Thorkild Amdi, Polfoto
Thorkild Amdi, Polfoto
Lolland-Falster Alliancen vandt overraskende 1-0 på udebane over Marienlyst.
Så lykkedes det endelig Lolland-Falster Alliancen at hive den første sejr i land i forårsturneringen i 2. division vest. Lørdag eftermiddag vandt "bjørnebanden" 1-0 over Marienlyst i den fynske hovedstad.
Matchvinder blev Christian Pihl Pedersen, der scorede direkte på frispark fra omkring 20 meter efter en halv time. Alliancen havde flere chancer i halvlegen ved Mathias Olsen og Daniel Hansen uden yderligere scoring.
Efter pausen løste Alliancen sine defensive pligter og kom ikke for alvor under pres.
Med sejren kom "bjørnene" á point med Marienlyst - men stadig på niendepladsen. Men afstanden til bunden blev øget med tre point, fordi Otterup, Skjold og Brabrand alle tabte.
Alliancen er nu 12 point over nedrykningsstregen med ni kampe tilbage.
Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker