Årets vigtigste kamp i Grindsted
Team Sydhavsøerne Kasper Olsen skal finde tilbage til storformen i søndagens topkamp i Grindsted. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Team Sydhavsøerne tager til Jylland med kniven for struben.
MARIBO Alle kampe er vigtige, men søndagens udekamp i Grindsted er bare, som sæsonen og stillingen har udviklet sig, lidt mere vigtig på nuværende tidspunkt for Team Sydhavsøerne, der skal bruge en sejr for at holde liv i håbet om en top 3-placering i mændenes 1. division.
Grindsted ligger nummer tre - et point foran Team Sydhavsøerne, der indtager fjerdepladsen og med kun fire kampe tilbage efterfølgende i et slutprogram, der ser ganske tilforladeligt ud for jyderne mod fire bundhold, så vil en Grindsted-sejr sende dem snublende nær oprykningsspillet og parkere Team Sydhavsøerne på bagperronen.
Under stort pres
- Vi har i hvert fald sat os under et gevaldigt pres, hvis vi vil være med, hvor det er sjovt, så kampen mod Grindsted er ekstremt vigtig, erkender profilen Kasper Olsen, der ligesom de øvrige ikke har ramt topniveauet i de seneste kampe, hvor tre ud af fem er blevet tabt.
- Sidste kamp mod HC Midtjylland var en total offday angrebsmæssigt. Der var vi for mange, inklusiv mig selv, der ikke ramte noget som helst. Vi skal finde et helt andet tempo frem i vores angrebsspil, hvis vi skal slå Grindsted, siger Kasper Olsen, der ikke selv har præsteret på sit højeste niveau på det seneste.
- Jeg har haft lidt problemer med knæet, men det skal ikke være nogen undskyldning. Jeg kæmper med det og håber på, at det vender. Jeg gør i hvert fald, hvad jeg kan til træning og er fortrøstningsfuld, siger Kasper Olsen, der kun scorede en enkelt gang senest mod HC Midtjylland, hvor Team Sydhavsøerne tabte hele 20-30.
Stemningen er dog fortsat fin i truppen, og han noterer sig, at Team Sydhavsøerne ikke har tabt til Grindsted i de tre indbyrdes møder, det er blevet til indtil videre.
- Men det er et stærkt sammenspillet hold, vi skal møde, der spiller meget smalt, understreger Kasper Olsen, der sætter sin lid til, at ham og Nicolaj Jørgensen kan finde tilbage til det stærke samarbejde, de har haft tidligere i sæsonen.
- Vi har været hæmmet af, at Nicolaj ikke har kunne tage de sædvanlige dueller. Især vores syv mod seks-spil har været ramt af det. Men der er ingen vej tilbage. Vi skal have fundet det frem mod Grindsted, siger Kasper Olsen.
Radio SydhavsØerne sender direkte fra Lyng-Hallen søndag kl. 16:00.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde