Argentina fuldender comeback og sikrer sig tennistriumf
Federico Delbonis sørgede for argentinsk triumf med sejren over Ivo Karlovic. Foto: AP/Darko Vojinovic
AP/Darko Vojinovic
Federico Delbonis sikrer Argentina Davis Cup-titel med sejr over Kroatiens Ivo Karlovic i den afgørende kamp.
For første gang i historien kan Argentina bryste sig af Davis Cup-titlen i tennis. Triumfen kom i hus med samlet 3-2 over Kroatien i finalen i Zagreb efter et stort comeback af argentinerne.
Tidligere søndag var Kroatien på klar vinderkurs med en føring på 2-1 samlet og 2-0 i sæt i Marin Cilic' favør mod Juan Martin del Potro, men derfra gik det Argentinas vej.
Del Potro udlignede til 2-2 sammenlagt med en sejr i fem sæt i maratonforestillingen på fem timer, og efterfølgende vandt Federico Delbonis den altafgørende single over den tårnhøje superserver Ivo Karlovic.
Delbonis vandt med cifrene 6-3, 6-4, 6-2.
Argentineren havde i indledningen de største udfordringer med at holde serv, men han holdt stand og slog så selv til med servegennembruddet til 4-2, som blev afgørende for første sæt.
Også i andet sæt skulle et enkelt servegennembrud vise sig tilstrækkeligt for Delbonis, der brød til 5-4, inden han servede sættet sikkert hjem.
Det lignede en afgørelse, da Delbonis brød til 2-1 i tredje sæt, og Karlovic havde da heller ikke et comeback i ærmet. Han lod til at miste troen og tabte sin serv endnu en gang til stillingen 2-5.
Delbonis holdt sin serv gennem hele kampen og servede triumfen i hus til 6-2 på sin anden matchbold.
Det var Argentinas femte Davis Cup-finale, men altså første gang at landet fik hænderne på det enorme trofæ.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker