VM-kampen mellem Danmark og Argentina blev den mest sete sportsudsendelse på Danmarks Radio i 13 år.
Det skriver DR på sin hjemmeside.
Ifølge DR Medieforskning så 2.210.000 seere med, da de danske håndboldherrer søndag aften spillede sig i semifinalerne ved at besejre Argentina i Malmø.
- At vi kan samle så mange seere på DR til en mellemrundekamp ved VM understreger, at netop de store sportsbegivenheder er det, der kan samle danskerne, siger redaktionschef Tine Bendix fra DR Sporten til tv-stationens hjemmeside.
- Der er ikke noget som direkte sport, der giver en oplevelse af en helt særlig kaliber. Der er store følelser, spænding og kontant afregning, og det kan også DRs seere, lyttere og brugere lide, siger Tine Bendix.
Det danske håndboldlandshold slog dog ikke rekorden på 2.399.000 seere fra juli 1998, da det danske fodboldlandshold spillede kvartfinale mod Brasilien ved VM i Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde