Argentina med stjerner som Messi, Aguero og Higuain skuffede hjemmepublikummet i Santa Fe, med et nederlag til naboen Uruguay i kvartfinalen i Copa America.
Uruguay vandt natten til søndag, dansk tid, med 5-4 efter omkamp og straffespark.
Uruguays store helt blev målmanden Fernando Muslera, der ikke bare præsterede en stribe store redninger kampen igennem, men frem for alt snuppede Carlos Tevez' forsøg fra 11 meterpletten i straffesparkskonkurrencen.
Den ordinære spilletid endte 1-1, efter at Diego Perez havde bragt Uruguay foran efter seks minutter. Samme Perez blev vist ud efter to gule kort, inden første halvleg var omme.
Higuain udlignede for argentinerne efter 17 minutter, men trods en mand i undertal holdt Uruguay stand.
Hjemmeholdet endte også kampen med 10 mand, da kaptajnen Mascherano blev smidt ud tre minutter før den ordinære spilletids udløb.
I semifinalen skal Uruguay møde Peru, som lørdag aften overraskende vandt over Colombia med 2-0. Også her måtte der forlænget spilletid til.
Radamel Falcao blev Colombias store skurk, da han brændte et straffespark i det 66. minut.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde