Argentina vinder første trofæ i 28 år med sejr over Brasilien
Lionel Messi løfter Copa America-trofæet, efter at Argentina slog Brasilien 1-0 i finalen. Trofæet er Argentinas første i 28 år og Lionel Messis første med seniorlandsholdet. Foto: Carl De Souza/Ritzau ScanpixCarl De Souza/Ritzau Scanpix
Argentinas fodboldlandshold har vundet Copa America for første gang siden 1993 med 1-0-sejr i finalen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Femte gang blev lykkens gang for Lionel Messi og Argentina, der endelig kan kalde sig vindere af Copa America efter en snæver sejr på 1-0 over Brasilien i finalen natten til søndag dansk tid.
Dermed er 28-års titeljagt slut for argentinerne, der siden holdets seneste sejr ved turneringen i 1993 havde tabt fire Copa America-finaler i træk.
I den mellemliggende periode er det også blevet til et enkelt nederlag i VM-finalen i 2014, men nu har Messi og co. fået noget at smile over igen.
Nattens finalesejr kom i hus efter et hårdt spillet opgør, hvor 33-årige Angel Di Maria stod bag kampens eneste mål.
Det blev scoret midtvejs i første halvleg, da PSG-spilleren lobbede bolden over en fremadstormende Ederson, efter at den brasilianske back Renan Lodi mistimede et forsøg på at cleare en stikning i dybden.
Annonce
Argentinas triumf er særligt sød for superstjernen Lionel Messi, der før kampen aldrig havde vundet en titel med seniorlandsholdet på trods af en fantastisk klubkarriere.
34-årige Messi missede selv en gylden mulighed for at lukke kampen til 2-0 to minutter før tid, men det viste sig altså at være uden betydning. Han slutter turneringen som delt topscorer med fire mål og har også lavet fem oplæg.
Argentineren blev efter finalen kåret til turneringens bedste spiller sammen med brasilianske Neymar.
Finalen blev spillet på det legendariske stadion Maracanã i den brasilianske storby Rio de Janeiro. Trods coronarestriktioner havde et mindre antal tilskuere fået lov til at komme ind på stadion.
Men det hjalp altså ikke det brasilianske hjemmehold, der særligt må ærgre sig over at tabe finalen til landets ærkerival.
Det er 15. gang, at Argentina vinder turneringen. Det er kun matchet af Uruguay.
Lørdag sikrede Colombia sig turneringens tredjeplads mod Peru.
Sejren i Copa America er en kæmpe forløsning for Lionel Messi, der inden finalen aldrig havde vundet et trofæ med seniorlandsholdet trods sin status som en af historiens bedste fodboldspillere. Foto: Bruna Prado/Ritzau ScanpixBruna Prado/Ritzau Scanpix
Argentinas Angel Di Maria stod bag den enlige scoring i Copa America-finalen. Foto: Nelson Almeida/Ritzau ScanpixNelson Almeida/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker