Argentinas landstræner er utilfreds efter bitter nullert
Jorge Sampaoli er utilfreds med 0-0 mod Uruguay. Foto: /ritzau/AP/Natacha Pisarenko
/ritzau/AP/Natacha Pisarenko
Jorge Sampaoli ærgrer sig over, at Uruguay med held fik lukket ned for Argentina i VM-kvalifikationen.
Argentinas nyudnævnte landstræner, Jorge Sampaoli, fik et på papiret godkendt resultat, da han natten til fredag dansk tid stod i spidsen for holdet for første gang i en betydende kamp.
Det skete, da argentinerne spillede 0-0 ude mod Uruguay i VM-kvalifikationen.
Argentina er imidlertid i fare for at gå glip af deltagelse ved næste års VM i Rusland. Derfor er den tidligere Sevilla-træner heller ikke glad for det uafgjorte resultat.
- Vi spillede mod et hold, der forsøgte at lukke os ned. Det er bittert, at vi ikke vandt, siger Jorge Sampaoli til nyhedsbureauet Reuters.
Argentina har 23 point for 15 kampe i den sydamerikanske VM-kvalifikation, hvor der resterer tre runder.
De fire bedste hold får en direkte VM-billet, mens nummer fem skal spille playoffkampe mod det bedste hold fra kvalifikationen i Oceanien om en VM-plads.
Argentina har trods stjerneangribere som Lionel Messi, Paulo Dybala og Gonzalo Higuain blot formået at lave 15 mål hidtil i VM-kvalifikationen.
Argentina tager på tirsdag imod Venezuela, mens argentinernes sidste to kampe er en hjemmekamp mod Peru og en udekamp mod Ecuador.
- Det tvinger os nu til at være meget omhyggelige, når vi ser frem mod de kommende kampe.
- Enhver desperat handling kan betyde, at vi ikke kommer med til VM, siger Jorge Sampaoli til nyhedsbureauet AP.
Argentina har været med ved VM hver gang siden 1974.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde