Argentinas VM-helte lander til stor folkehyldest
Lionel Messi viser stolt VM-trofæet frem efter ankomsten til Buenos Aires. Foto: Agustin Marcarian/Reuters
Midt om natten er flere tusinde argentinere mødt op for at tage imod Argentinas fodboldlandshold.
Mange tusinde argentinere trodser natten til tirsdag lokal tid det ubelejlige tidspunkt for at fejre deres fodboldhelte.
Argentinas landshold landede i hovedstaden Buenos Aires efter VM-triumfen i Qatar, og her stod de mange landsmænd klar med hyldest.
Billeder og videoer viser landsholdsbussen snegle sig gennem de store folkemasser.
Argentina besejrede Frankrig i en medrivende finale, som først blev afgjort efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Mandag tog holdet så turen fra Doha til Ezeiza-lufthavnen i Buenos Aires, hvor argentinerne landede omkring klokken 02.25.
Den storsmilende anfører Lionel Messi trådte ud af flyvemaskinen med VM-trofæet i hænderne.
Efter en privat reception i lufthavnen drog de videre ud i natten, og trods det enormt sene - eller tidlige om man vil - tidspunkt er fremmødet altså enormt.
Fodboldlandsholdet kører rundt i en åben bus, og folk stimler tæt sammen i håbet om at få et glimt af deres idoler.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har den argentinske regering erklæret tirsdag for en national helligdag, så alle fans "kan udtrykke deres dybeste glæde for landsholdet".
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker