Argentiner sender Inter videre i Europa League
Indskiftede Rodrigo Palacio var manden i centrum, da formstærke Inter torsdag sikrede sig avancement fra gruppespillet i Europa League.
Den argentinske angriber scorede kampens to første mål, da Inter vandt 3-1 ude over Partizan Beograd i gruppe H.
Det tredje mål blev sat ind af Fredy Guarin, der havde lagt op til de to første mål.
Rodrigo Palacio blev skiftet ind fra begyndelsen af anden halvleg.
Seks minutter senere scorede han med brystkassen på Guarins oplæg, da Partizan-forsvaret agerede særdeles langsomt.
Et kvarter før tid sendte Guarin sin klubkammerat af sted i frit løb mod mål, og Rodrigo Palacio scorede sikkert til 2-0.
Kort før tid kom Fredy Guarin selv på tavlen, før serbernes Nemanja Tomic fik reduceret til 1-3 kort før tid.
Rodrigo Palacio scorede også, da Inter vandt den seneste Europa League-kamp med 1-0 over netop Partizan.
Med sejren har Inter 10 point efter fire kampe og er videre sammen med russiske Rubin Kazan, der har det samme antal point efter en 1-0-sejr ude over Neftchi fra Aserbajdsjan.
Partizan og Neftchi skal slås for at undgå sidstepladsen, eftersom begge klubber kun har et point.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde