Århus Håndbold klemmer sig med i slutspillet
Skanderborg sørgede med et comeback i anden halvleg for, at der var spænding om den sidste plads i slutspillet
Der var drama og vild kamp om den sidste plads i slutspillet for fire håndboldmandskaber i Boxer Herre Ligaen.
Det blev Århus Håndbold, som snuppede pladsen med en sejr på 28-26 ude over Skanderborg.
Dermed missede Sønderjyske, Ribe-Esbjerg og Mors-Thy en plads i slutspillet og kan nu gå på tidlig sommerferie.
Det var ellers lige ved at glippe for Århus Håndbold, som var på rette spor med en føring på 16-11 ved pausen, men det blev der hurtigt lavet om på i anden halvleg.
Aarhusianerne mistede styringen på kampen og tabte lynhurtigt den ellers solide føring i anden halvleg, hvor Skanderborg kom flot tilbage.
Skanderborg førte 23-22, inden Århus Håndbold fik afgjort kampen i de sidste 10 minutter. Med tre mål i træk kom Århus Håndbold foran 25-23 og senere også 28-24.
Ribe-Esbjerg missede på grund af Aarhus-mandskabets sejr den spinkle chance for at komme i slutspillet, selv om Ribe-Esbjerg hjemme vandt 26-24 over Mors-Thy.
Sønderjyske tabte hjemme 24-29 til Team Tvis Holstebro, som blev hæmmet af en alvorlig skade hos Michael Damgaard.
Tvis-topscoreren, som på dagen fyldte 25 år, kom til skade med sin venstre hånd og havde en stor bule ved håndleddet. Backen blev midt i første halvleg kørt væk i ambulance på sygehuset for at blive undersøgt.
Skjern vandt 34-26 ude over bundholdet Lemvig-Thyborøn. Skjern førte allerede så stort som 18-6 ved pausen.
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) vandt 22-20 hjemme over GOG.
KIF Kolding København slog på udebane HC Midtjylland med 30-28, mens Aalborg Håndbold vandt 27-22 ude over Odder Håndbold
I slutspillet er følgende otte hold klar: KIF Kolding København, Aalborg, BSV, Skjern, Team Tvis Holstebro, HC Midtjylland, GOG og Århus Håndbold.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde