Århus Håndbold tager tre på stribe med sejr over bundprop
Erik Veje Rasmussens tropper var foran 14-13 ved pausen og slog Nordsjælland med fem mål. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En pligtsejr hjemme over Nordsjælland satte to point yderligere ind på kontoen hos Århus Håndbold.
Århus Håndbold har gang i en god slutspurt i 2019.
Tirsdag aften vandt de aarhusianske håndboldherrer 30-25 over bundproppen Nordsjælland efter en tæt første halvleg og fulgte dermed op på sejren over Bjerringbro-Silkeborg med endnu en gevinst.
Sejren var den tredje på stribe for Århus Håndbold, der kæmper for at sikre sig en af de otte billetter til slutspillet i Primo Tours Ligaen.
Århus Håndbold har 16 point på tiendepladsen, mens Nordsjælland er sidst i ligaen med to point.
Men tirsdag aften havde Erik Veje Rasmussens mandskab alligevel en anelse svært ved at distancere de nordsjællandske gæster.
I første halvleg var Århus maksimalt foran med tre mål, og ved pausen stod det blot 14-13 i hjemmeholdets favør.
Efter pausen gik det til gengæld stærkt. Nordsjælland gik i stå, og Århus Håndbold forsvandt hurtigt ud af syne for bundproppen.
Lukas Jørgensen scorede til 20-16 efter 40 minutter, og otte minutter senere var forspringet for første gang udbygget til hele otte mål.
Det var Nordsjælland ikke i nærheden af at hente og indkasserede dermed sæsonens 14. nederlag i 15 kampe.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde