Århus knuser Mors-Thy og melder sig ind i topstrid
Der var stor niveauforskel på de to mandskaber, da Århus Håndbold vandt 27-15 over Mors Thy Håndbold.
Med en stensikker sejr på hjemmebane kravler Århus Håndbold op i tabellen og er nu blot to point bag topholdene i Boxer Herreligaen.
Det blev til en 27-15-sejr over gæsterne fra Mors-Thy Håndbold, der aldrig for alvor formåede at spille en rolle i kampen og altså kun passerede Århus' målmand 15 gange.
De to hold fulgtes ad i begyndelsen af kampen, hvor stillingen efter lidt mere end ti minutters spil lød på 4-4.
Gæsterne fra Mors-Thy kunne især takke deres velspillende målmand Nikolaj Pedersen for, at de indledningsvist var godt med i kampen.
Langsomt, men sikkert, begyndte favoritterne fra Århus Håndbold dog at trække fra, og efter 25 minutters spil kunne Aarhus' Rune Ohm sende gæsterne i front med 11-5.
Efter en lidt rodet afslutning på første halvleg gik værterne fra Århus Håndbold til pause med en føring på 13-7 takket være en kontrascoring med få sekunder tilbage.
I anden halvleg fortsatte hjemmeholdet, hvor det slap, og kørte Mors-Thy over med en kombination af godt forsvarsspil og en velsmurt kontramaskine. Da Mors-Thy-træner, Jan Paulsen, et kvarter inde i anden halvleg bad om en timeout, var holdet bagud 10-22.
Århus Håndbolds målmand Emil Nielsen leverede flere store redninger og flotte udkast, hvilket var medvirkende til at sende Mors-Thy hjem med et svidende nederlag.
Med sejren har Århus 13 point efter 11 kampe, mens Mors-Thy efter det samme antal kampe har otte point.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker