Århus sender sølvvindere ud i håndbold-mørket
Foto: Henning Bagger /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Ambitiøse Bjerringbro-Silkeborg er færdig i kampen om medaljer i slutspillet i Herre Håndbold Ligaen.
Den nedtur, der har ramt klubben, netop som sæsonen er gået ind i sin afgørende fase, fortsatte onsdag aften, da BSV på hjemmebane tabte med 21-23 til Århus Håndbold og dermed er uden chance for at nå semifinalen.
Det blev altså et kortvarigt kunstigt åndedræt, sidste års sølvvindere gav sig selv ved at slå Mors-Thy for en uge siden.
Nu skal netop morsingboerne og aarhusianerne udkæmpe en drabelig kamp om den sidste semifinaleplads, når de to klubber mødes i Aarhus den 4. maj.
Mors-Thy er to point foran Århus Håndbold, men østjyderne skal "bare" vinde, fordi de sluttede højst i grundspillet, hvilket er afgørende ved pointlighed.
Bjerringbro-Silkeborg kan dermed se tilbage på en sæson, der gav pæn succes i Europa, men som blev ødelagt af en frygtelig formkrise mod slutningen af sæsonen.
Det har formentlig medvirket til nedturen, at cheftræner Carsten Albrektsen for tre uger siden måtte tage sygeorlov i resten af sæson, fordi han led af stress.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde