Hollands Arjen Robben fik torsdag aften sin første optræden ved VM-slutrunden i Sydafrika, da han 17 minutter før tid blev sendt på banen ved stillingen 1-1 mod Cameroun.
Bayern München-spilleren, som blev skadet kort før VM, var med til at sikre 2-1-sejren, da han ramte stolpen, hvorefter en anden indskiftet spiller, Klaas-Jan Huntelaar sendte returbolden i nettet.
Indhoppet glæder Arjen Robben, som har været ivrig efter at komme i aktion.
- Vi valgte den risikable vej, for man kunne også have holdt seks ugers pause. Men det er VM, og der er ikke VM så tit. Derfor ville jeg være med, siger Arjen Robben, som sammen med Holland nu møder Slovakiet i ottendedelsfinalerne.
Mens hollænderne kom videre fra Danmarks gruppe E med maksimumpoint, forlader Cameroun VM-slutrunden uden point. Holdets træner, Paul Le Guen, meddeler, at han er færdig i jobbet, uden at han lægger noget dramatisk i det.
- Min kontrakt udløber, så det har hele tiden været meningen. Derfor stopper jeg, siger Paul Le Guen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde