Armensk bøddel: Danmark har et fantastisk hold
Danmark har et fantastisk fodboldlandshold.
Svært at få øje på efter tirsdagens 0-4-nederlag i Parken til Armenien i VM-kvalifikationen, men det er nu engang det, som den dobbelte armenske målscorer Yura Movsisyan mener.
- Jeg har stor respekt for det danske hold. Det er et fantastisk hold, også mod os i denne kamp. De havde bolden meget og kontrollerede den godt, men vi spillede også godt, siger angriberen, som fra 2010 til 2011 spillede i Randers FC.
Sejren var vigtig for den armenske stolthed, efter at holdet i fredags blamerede sig på hjemmebane mod miniputterne fra Malta, som slog Armenien 1-0.
- Denne sejr er for vores land, for vores hold. På det seneste har vi ikke gjort det så godt, men mod Danmark beviste vi, at hvis alle kæmper, så kan vi vinde.
- Det var dejligt at være tilbage i Danmark. Jeg er vant til at score her, men jeg vil gerne have fokus væk fra mig. Denne sejr var vigtig for os, for vores land.
- Jeg er stolt over, at vi fik denne sejr. Jeg tror ikke, der var mange, som drømte om dette resultat, men vi troede på os selv, og det lykkedes, siger Yura Movsisyan.
Han scorede målene til 1-0 og 3-0. Især det første vil blive husket længe, eftersom det blev scoret efter kun 27 sekunders spil.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde