Armstrong-advokat: Drop nu bare dopingsag
Der er ingen grund til at spilde tid og penge på at gå Lance Armstrongs eventuelle dopingfortid igennem endnu engang.
Sådan lyder det fra den syvfoldige Tour de France-vinders advokat, Robert Luskin, der i et 18 sider langt brev svarer på de anklager, som det amerikanske antidopingagentur Usada fremsatte i sidste uge.
Advokaten beder Usada om at droppe sagen og henviser til, at amerikaneren tidligere er blevet anklaget for doping, uden at det har ført til dom eller straf.
- De to specifikke og gentagne sager, som Usada peger på, er allerede blevet grundigt undersøgt og offentliggjort, siger Luskin.
Han mener desuden ikke, at det er rimeligt, at Usada ikke vil fortælle, hvilke beviser eller vidner, der ligger til grund for den nye anklage.
- At fortsætte sagen uden at ville give et indblik i disse beviser strider ikke alene mod de klare regler, men også mod vores fælles opfattelse af retfærdighed og fairplay, skriver Luskin.
Sagen kan tidligst blive behandlet i november, hvis Usada altså vælger at gå videre med den.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde